Godt design er en god forretning.
Men kun når det understøttes af den rette ledelse, organisation og måde at arbejde på. Jeg hjælper designledere og virksomhedsledere med at omsætte godt design til forretningsværdi.

Hvordan kan jeg hjælpe dig?

Godt design mislykkes sjældent, fordi designerne ikke er dygtige nok. Langt oftere skyldes det, at godt design ikke kan stå alene.

Designledere bliver forfremmet, fordi de er dygtige designere, men forventes pludselig også at lede mennesker, påvirke organisationen og dokumentere forretningsværdi.

Virksomhedsledere etablerer designteams uden nødvendigvis at have et klart billede af, hvordan et stærkt designmiljø ser ud, hvordan det organiseres eller hvordan det skaber værdi.

Jeg hedder Robert Fransgaard. I mere end 20 år har jeg opbygget, udviklet og ledet designorganisationer fra små teams til globale organisationer med over 100 designere, researchers og content designere.

I dag sparrer jeg med designledere og rådgiver virksomhedsledere om, hvordan design bliver en naturlig del af forretningen og skaber varige resultater.

Designledere

Designledelse er ikke noget, man er født med. Det er noget, man lærer.

Med større ansvar følger også nye udfordringer. Samtidig bliver det sværere at finde nogen, der selv har stået i de samme situationer.

Jeg tilbyder fortrolig én-til-én sparring til designledere, der ønsker en erfaren at vende deres udfordringer med.. Uanset om du står midt i organisatoriske forandringer, svære beslutninger, udfordrende interessenter eller overvejer dine næste karriereskridt, har du en at vende det med, som selv har stået i situationen.

  • Lederskab: Navigér sikkert i komplekse ledelses- og organisationsudfordringer.
  • Indflydelse: Opbyg troværdighed hos kolleger, interessenter og ledelsen.
  • Team: Skab et stærkt team og håndtér de svære samtaler.
  • Udvikling: Accelerér din udvikling gennem fortrolig én-til-én sparring.

Virksomhedsledere

Skab en designorganisation, der skaber forretningsværdi.

At have designere er ikke det samme som at have en designorganisation. De fleste virksomhedsledere ved, at design er vigtigt, men de færreste har haft mulighed for at lære, hvordan god designledelse ser ud, eller hvordan man skaber en organisation, hvor design konsekvent bidrager til forretningen.

Sammen skaber vi den ledelse, organisation og de arbejdsformer, der gør design til en integreret del af virksomheden.

  • Forretningsværdi: Omsæt investeringen i design til målbare forretningsresultater.
  • Organisation: Opbyg den rette designorganisation til virksomhedens størrelse, modenhed og ambitioner.
  • Samarbejde: Skab et stærkt samarbejde mellem Design, Product og Engineering med fælles mål og klare beslutninger.
  • Operating Model: Etablér den ledelse, governance og de arbejdsformer, der giver design de bedste forudsætninger for at lykkes.

Udvalgte organisationer, jeg har hjulpet

LEGO H&M Group H&M Salesforce Pleo Cos Wair Sage Unilever American Express Burberry Coca Cola ING Commerzbank Eurostar John Lewis Merlin Entertainment National Grid Shell Very Group

Sådan har jeg skabt værdi


Lad os tale sammen

Uanset om du er designleder på udkig efter en erfaren sparringspartner eller virksomhedsleder, der ønsker at skabe større forretningsværdi gennem design, vil jeg gerne høre om din situation og sammen finde ud af, om jeg kan hjælpe.

Tak for besøgetJeg ser frem til at arbejde sammen med dig, dit team og din virksomhed.